Smartlog v3 » "Jeg kan undvære - ikke nøjes!" » Demokrati - den mindst dårlige styreform?
Opret egen blog | Næste blog »

"Jeg kan undvære - ikke nøjes!"

Her kan komme indlæg om alt imellem himmel og jord!

Demokrati - den mindst dårlige styreform?

8. Jan 2011 08:41, palsbo

I Danmark er vi meget overbeviste om at demokrati er det absolutte mål for enhver samfundsudvikling. Vores overbevisning er grænsende til det fanatiske, og som enhver anden fanatisk sekt, mener vi, at vores løsning for enhver pris skal stoppes ned i halsen på de vantro og underudviklede (den der endnu ikke har opnået det saliggørende demokrati). Den overbevisning deler vi med resten af den såkaldt civiliserede verden (dem der mener som os). Når demokratiet ind imellem viser sine svagheder, undskylder vi os med, at det trods alt er den mindst dårlige styreform.

I tiden efter murens fald, arbejdede jeg i Østeuropa med projekter, der skulle hjælpe erhvervslivet ind i den vestlige markedsøkonomi. De mennesker jeg arbejdede sammen med, var særdeles veluddannede og begavede, og meget interesserede i forvandlingen til demokrati. Vi havde mange diskussioner, og et argument jeg ofte blev mødt med var, at demokrati vel bare var en form for flertalsdiktatur!

Det er jo teoretisk korrekt, men det er ikke sådan vi har lært at betragte demokratiet. Mit svar var, at demokrati langt fra kun er en ret, men i endnu højre grad flertallets ansvar for mindretallet. I praksis giver det sig udtryk ved, at flertallet ikke tromler frem med egne løsninger, men forsøger at skabe så stor enighed som muligt.

Sådan har vi lært demokratiet at kende, og det har naturligvis bl.a. de begrænsninger, at det er vanskeligt at skabe bastante løsninger, sådan som mange efterspørger dem.

I de senere år, har der været en tendens til at beslutningerne tager mindre hensyn til oppositionen, og det er en risiko for demokratiet – vi bevæger os fra demokratiet til flertalsdiktaturet.

Det er nærliggende at give regeringen skylden for denne udvikling – det er jo dem der er flertallet – men helt så enkelt er det vel ikke. Når oppositionen melder sig ud af debatten, er det vanskeligt at gi’ den medindflydelse.

Flertallet har ganske vist ansvaret for mindretallet, men det fritager ikke mindretallet for et medansvar.

Demokrati er altså en variabel størrelse, som går langt videre end ”én mand – én stemme” princippet.

I lande uden demokrati, er der per definition diktatur, og det kan vi jo ikke li’. Der er lande, som påberåber sig demokrati, men hvor udførelsen er behæftet med så mange skønhedsfejl, så vi nærmest vil betragte det som diktatur – også det tager vi afstand fra. Verdenssamfundet lægger pres på sådanne systemer, ved at sende observatører til valghandlinger – oftest blot for at konstaterer at der er væsentlige problemer med processen.

Vores konklusion er derfor, at demokrati er svært men diktatur er værre. Her er det, at jeg på det seneste er blevet i tvivl. Mon ikke det er på tide, at ta’ dette dogme op til fornyet vurdering?

Der findes mange former for diktatur og magthaverne har mange begrundelser for at opretholde det.

Den mindst tiltalende form, er der hvor magthaverne alene har til hensigt at rage til sig af værdier, og ikke har det fjerneste hensyn til borgerne. Sådan synes det at være for en stor del af de afrikanske diktaturer.

Andre magthavere har en overbevisning om, at deres opfattelse af hvad der er bedst for samfundet, er den endelige sandhed, og at det er nødvendigt at gennemfører den med magt, for at beskytte samfundet. Nordkorea og Miramar er vel de værste eksempler, men også Cuba og Kina er med i den klub.

En lang række diktaturer fungerer i stilhed. Samfundet går sin gang uden den store støj, og en eventuel modstand er yderst begrænset. Det største problem med disse samfund er, at dynamikken er begrænset til magthaverne, og derfor meget svag. Det fører til stor fattigdom og dårlig uddannelse.

Når jeg er blevet i tvivl om det evigt saliggørende ved demokratiet som styreform, er det fordi det kræver en vis grad af politisk modenhed af borgerne. Omvendt må man ikke være blind for, at demokratiet også giver en dynamik, som udvikler den politiske modenhed. Man kan altså ikke forlange at den politiske modenhed er en betingelse for at indføre demokrati, og slet ikke bruge det som begrundelse for at opretholde diktaturet.

I praksis er diktaturet i langt de fleste tilfælde, begrænsende for den politiske modenheds udvikling, men diktaturet kan også være beskyttelse imod kaos.

Hvis verdenssamfundet skal forholde sig til diktatur som en legal mulighed for at styre et land, vil det nok være nødvendigt at tildele FN større magt og autoritet. Det vil være nødvendigt at tildele sanktioner – ud over blot at lave handelshindringer – til lande, som misbruger diktaturet, og samtidigt udøve en vis kontrol med lande uden demokrati i almindelighed. Kort sagt: verdenssamfundet må tage ansvar!

Som FN fungerer i dag, er det ikke muligt for FN at påtage sig et sådan ansvar, og sikkert heller ikke ønskeligt. Nationalstaternes suverænitet er grundlæggende i FN, og det er et stort spørgsmål, om det overhovedet er muligt – eller ønskeligt – at ændre ved dette grundlæggende princip.

Tilbage står en række spørgsmål:

  • Er demokrati altid den bedste løsning?
  • Er diktatur altid af det onde?
  • Hvordan kan verdenssamfundet forbedre kontrollen med samfund, hvor nogle få har ’påtaget sig’ at vide hvad der er godt og skidt for befolkningen?
  • Hvordan udvikler man et verdenssamfund, hvor en overordnet instans tager ansvar for befolkninger, uden at tage magten over befolkninger?

Det er svære men vigtigt spørgsmål, men det er vel på tide at tage hul på debatten.

Kommentarer

  1. Betty
    31. Jan 2011 11:24
    1

    hvad mener du helt præcist? hvad er det for nogle dårlige ting der er sket, som har gjort dig så kritisk over for demokratiet. Ikke at jeg er uenig.. Men hvad er helt specifikt det dårlige?

  2. Erik Palsbo
    5. Feb 2011 07:25
    2

    Jeg er bestemt ikke kritisk overfor demokratiet, men jeg er blevet betænkelig over den ukritiske påstand, at demokrati er det eneste rigtige. Vi er nødt til at være mere nuancerede.
    Der findes jo også demokrati i flere tempi. Vi har et repræsentativet demokrati i Danmark. Det betyder, at vi i ca. 4 år, overlader til politikerne at træffe beslutninger på vore vegne - også beslutninger som vi måske er ueninge i.
    Nogen ønsker et mere direkte demokrati - et demokrati hvor vi alle til enhver tid akn deltage i beslutningeren (f.eks. afstemninger over internettet), men er det en bedre form for demokrati? Mere demokratisk ja, men det vil kræve en politisk modenhed, som jeg ikke mener at vi - selv i det højt udviklede Danmark(!) - har.
    Altså - selv demokratibegrebet kan gradbøjes, og der er grader, som måske er mere demokratiske, men ikke praktiske.

Relaterede