Smartlog v3 » "Jeg kan undvære - ikke nøjes!" » Indkøbsgaderne er gået bort – ære være deres minde!
Opret egen blog | Næste blog »

"Jeg kan undvære - ikke nøjes!"

Her kan komme indlæg om alt imellem himmel og jord!

Indkøbsgaderne er gået bort – ære være deres minde!

13. Sep 2013 08:59, palsbo

 

 

 Jeg er måske lidt tidligt ude med min dødsannonce, men ikke desto mindre tror jeg den bliver til sandhed før vi forestiller os det.

Indkøb var engang noget der handlede om daglige fornødenheder. Man vidste hvad man gik i byen efter, og man kom kun hjem med det der stod på listen.

Større indkøb – nyt tøj o.l. – betød en tur i ’Damernes Magasin” eller tilsvarende, og der var igen tale om nøje planlagte indkøb.

Omkring 1960 gik vi shop-amok og lærte impulskøb, og det er altså kun godt 50 år siden. Helt galt gik det, da de store indkøbscentre voksede op rundt omkring i landet. Vi elskede shopping, og gik gerne ’i centret’ uden at skulle ha noget, og ofte vendte vi hjem med favnen fulde af indkøbsposer. Det var tider – også for forretningerne, og snart organiserede de sig således at de kunne sikre tilstedeværelsen af deres sortiment i ethvert center og enhver gågade overalt i landet.

Det går ikke helt så godt for centrene og gågaderne mere. Mange skylder skylden på krisen, men sandheden nok, at vi er blevet trætte af at shoppe.

I ”gamle dage” forventede vi at blive mødt af faguddannet personale som havde kendskab til produkterne og som kunne rådgive og vejlede. I dag er hjælpen i bedste fald begrænset en oplysning om, hvor i forretningen man skal lede efter varen.

De fleste har fundet ud af at den manglende rådgivning er lettere at finde på internettet, hvor man endda kan købe varen til en billigere pris – ofte ned til 50 % billigere. Så skulle pokker stå i kø i en forretning for at få et ubrugeligt svar!

For mange varers vedkommende vil vi gerne se dem inden vi køber. Det bruger vi forretningerne til, og så går vi hjem og køber varen på nettet. Det kan forretningerne ikke leve af, og derfor dør de.

Men hvis vi skal købe tøj, så vil vi gerne prøve det på – vil man sige. Det er snart ikke nødvendigt mere.

Snart vil vi kunne gå ind i en boks – lige som når vi skal ha taget pas-foto – og ud kommer et kort med alle vores mål. Det kort kan vi så vedlægge vores net-ordre, og tøjet bliver produceret så det passer præcist. Med hensyn til om vi synes det ser ud som vi gerne vil har det så er det blot et spørgsmål om lidt online fotoredigering. Vi vil kunne stille os op der hjemme foran et web-cam og se hvordan vi ser ud fra alle retninger og i enhver belysning – endda i de omgivelser og med det tilbehør som er aktuelt. Bedre end forretningens snævre prøverum og det er ikke science fiction, men fuldt ud muligt i dag.

Hvad blev der så af vores kærlighed til at gå i centre? Den kærlighed er kølnet kraftig. Uanset hvilket center eller gågade man begiver sig ind i, så ser man de samme kædeforretninger. Intet nyt sortiment, ingen ny udstilling og slet ingen forskel i priserne. Har man set et center, så har man set dem alle.

Det gælder ikke kun i Danmark. Kommer man uden for Danmark, er det de samme forretningskæder med det samme sortiment.

Derfor er vi blevet træt af at shoppe. Vi gider ikke bruge vores tid på det samme igen og igen. Hertil kommer, at vi kan få et bedre overblik, bedre konkurrence, bedre priser og bedre rådgivning på internettet.

Konklusionen omkring indkøbscentre og indkøbsgader er, at det i øjeblikket gennemgår en ond og grusom dødskamp. Den kan ikke vindes.

I ’gamle’ dage var der også stormagasiner. Det var faktisk begyndelsen til de store centre. Også stormagasinerne bliver der også færre af, og vover man sig ind i et af de tilbageværende forstår man det godt.

Personalet er reduceret til et minimum, og finder man selv den vare man ønsker, kan det være en kamp at finde noget at betale til.

I ’gamle dage’ havde man valget imellem at gå i specialbutikker eller stormagasinet. Skulle man købe et par bukser var det en god idé at gå i stormagasiner, for her var der en bukseafdeling, hvor forskellige mærker hang sammen ordnet efter størrelse, så man kunne sammenligne og finde det par bukser der passede bedst til krop, smag og pengepung.

Belært centrene, har stormagasinerne nu inddelt varerne producenten og ikke efter varens art. Stormagasinet er i dag en kopi af centrene – blot med dårligere betjening.

Således har stormagasinerne selv bidraget til deres udslettelse.

Er der da slet ingen redning for de uddøende indkøbsstrøg?

Jo, men det bliver en vanskelig overgang, som vanskeliggøres af at handelsstandsforeningen ofte domineres af de store forretningskæder, som for alt i verden vil ha kunderne tilbage til noget som vi ikke vil tilbage til.

Vi er blevet træt af at shoppe, og har fundet ud af at det er nemmere, bedre og billigere at gøre vores indkøb på nettet når det passer os.

Det er selvfølgelig synd for de butiksansatte som kæmper med at få tilværelsen til at hænge sammen med stigende arbejdsløshed, manglede og utidssvarende børnepasning o.s.v. men det er svært at vælge en bedre løsning fra.

Hvad har så erstattet shopping som fritidsbeskæftigelse?

Vi er blevet mere sociale end tidligere – vi vil gere være sammen med andre, spise og hygge os. Vi går på Café og restaurant som aldrig før – på trods af et skattesystem der ikke hjælper denne adfærd på vej, men vi har fået flere penge, og vi prioriterer selskabelighed højere.

Er man så heldig at bo i København, Århus eller Ålborg, så ved man, at man kan ta’ til Nyhavn, ved Åen eller i Jomfru Ane gade og der kan man altid finde en åben restaurant med plads til selskabet.

Underligt nok betyder den større koncentration af spisesteder ikke en tilsvarende knaphed på kunder. Tvært imod – Branche-bestemte indkøbsgader har været kendt og brugt i udlandet i mange år og har været en fordel for såvel kunder som forretningsdrivende.

Vi vil altså underholdes og hygge, og det kræver en vis koncentration af caféer og spisesteder, men hvad har det så at gøre med indkøbsgadernes snarlige død? Der er den sammenhæng, at hvis hovedgaden i en provinsby skal overleve, så skal kædeforretningerne udskiftes med caféer og spisesteder.

Nu vil vi ikke mere shoppe – vi vil underholdes og hygge.

Nøglen til den nødvendig udvikling ligger ikke hos handelsstandsforeningen som er domineret af de uddøende kædeforretninger, men hos kommunen som har en interesse i at skabe trivsel og miljø for borgere og besøgende. Desværre hægter de fleste kommuner sig op på handelsstandsforeningerne i en misforstået trang til at demokratiserer.

Skal der være forretninger i de nye underholdningsområder – og det skal der – så er det vigtigt at sikre at de ikke er truet af nethandel, og det vil sige at det skal være forretninger med delikatesser og specialiteter.

Den nemme løsning er naturligvis at begå den samme fejl en gang til – at lade Burger King, Mc Donald o.s.v. stå for at erstatte forretningskæderne. Dem skal der også være plads til, for de har et publikum, men bliver det som Strøget i København, så er det kun en bestemt aldersgruppe som vil komme i de områder efter mørkets frembrud.

Vi har overstået shopping-alderen og på vej mod en mere social tilgang til vores omgivelser, men det vil kræve store muskler at gå op imod de interesser som dominerer udviklingen i øjeblikket.

Har kommunalbestyrelsen det mod og de muskler der er nødvendig? – eller skal vi afvente den endelige afslutning på købstædernes langsomme og pinagtige død – således som den nu er i fuld gang.

Har de skiftende regeringer tilstrækkelig udsyn til at forstå, at befolkningens trivsel ikke kun er flere cykelstier og bedre sygehuse til at lappe skaderne efter en stresset tilværelse.  Trivsel er også – og i høj grad – den afstresning der ligger i socialt samvær med venner og familie. Rammerne herfor er bl.a. en levedygtigt ”underholdnings- og hygge” branche.

Har ”underholdnings- og hygge”-branchen tilstrækkelig forståelse for, at de spiller en vigtig rolle, hvor det ikke bare drejer sig om at sætte priserne op og rage til sig, når der kommer flere kunder.  Her kan vi måske håbe på at den frie konkurrence vil hjælpe lidt til.

 

Relaterede