Smartlog v3 » "Jeg kan undvære - ikke nøjes!" » Selvtillid - i perspektiv
Opret egen blog | Næste blog »

"Jeg kan undvære - ikke nøjes!"

Her kan komme indlæg om alt imellem himmel og jord!

Selvtillid - i perspektiv

29. Jan 2011 08:37, palsbo

En selvtillidsskala starter i den kedelige ende med total selvudslettelse og manglende tro på at være til nytte for sig selv og sine omgivelser. Det er selvfølgelig skidt og alvorligt, hvis mennesker har det sådan, og ingen er vel i tvivl om at det kræver hjælp. Hjælp til at kravle lidt op ad skalaen.
Så skulle man tror, at det der er i den anden ende af skalaen er godt og positivt, men sådan er det jo ikke.
Umådeholden selvtillid betragter vi som blindhed overfor den virkelige verden, og det er i øvrigt uudholdende at være i selskab med mennesker med for høj selvtillid.
Vi vil altså gerne finde et punkt imellem yderlighederne, hvor selvtilliden er tilstrækkelig til at give os mod på livet og dets udfordringer, men stadig indenfor realitetssansens skeptiske rammer.
Janteloven lærte os at få øje på realitetssansens begrænsninger. I en sådan grad, så det gik ud over selvtilliden for mange. Uden selvtillid har vi det skidt, og Janteloven blev derfor forhadt. Vores børn skulle i hvert fald opdrages med kærlighed så de fik ubegrænset selvtillid i kampen imod Janteloven.
Så langt så godt. De ung, der nu kommer ud i uddannelses- og erhvervslivet, strutter af selvtillid. Desværre er den medfølgende selvkritiske sans ikke fulgt med, men det var jo også det vi ville med vores kamp imod Janteloven.
Grænsende til det pinlige, optræder de med stor autoritet samtidig med at de demonstrerer manglende faktuelle evner i uhyggelig grad, men stadig uden at være belastet af selvkritik.
X-faktor og andre realityshows er skræmmende eksempler på dette. Politikere – især dem der ikke kommer længere end som lokalpolitikere – er et andet skræmmende eksempel.
Men vi har lært at vende det negative til det positive. Janteloven er jo trods ikke glemt – blot gemt – og nu kan vi  ta’ den frem igen, og lade os underholde ved at se hvor pinligt det er, når selvtillid og selvkritik slet ikke kan nå sammen. Det er nok værd at bruge en fredag aften på.

Relaterede